Hvad sker der egentlig?

Hvad sker der egentlig med os for øjeblikket?

Jeg har flere gange de forgangne uger – følt mig ude af mig selv – følt mig stresset og følt mig som ”i gamle dage”.  Jeg har følt mig deprimeret og undret mig, da jeg umiddelbart ikke har noget der minder om depression i mit liv. Jeg savner min ”hverdag” uden skyggen af den aktuelle ”Corona-situation” – ikke at der normalt ikke er skygger og udfordringer i mit liv, men dog føles dette så anderledes. Gad vide hvad det skyldes?

Jeg har talt med flere af mine klienter, som – ud over hvad deres udfordringer ellers er – har været ”tvunget” ud i en forandring – dels ved at deres børn har været hjemme (som fremtvinger det ”at skulle være på” og ”bare at skulle tage sig sammen”) og som jeg ser det har de klaret det til UG, men nu kommer efterveerne for nogen. De har netop været ude på et gammelt spor – ”at skulle tage sig sammen og få det til at fungere”. Det har været uvant for de fleste. Det har skabt en masse kreativitet, som jo er en god side af denne ”corona-tid”, at vi alle har været tvunget til at gøre noget andet end vi plejer. Mange mærker nu udmattelsen, trætheden og eftervirkning af pres – både hjemme og udefra, hvor der konstant er nye ting at forholde sig til.

Jeg fornemmer mange er pressede af ikke at kende den nærmeste fremtid. Nogen arbejdsmæssigt, nogen økonomisk og andre frygter sygdommen.

Det at være tvunget til at gøre noget andet end vi plejer – fungerer efter min overbevisning bedst, når vi selv vælger det. At vi vælger selv – kræver at vi er hjemme i os selv og har tid og ro til at mærke efter og få os selv med i processen. Det andet hvor ”vi tager os sammen” er som oftest en af årsagerne til at vi bliver syge, stressede, deprimerede m.m.

Vi kan ikke altid kontrollere alt i vores liv og det er okay, men i den nuværende situation – er de fleste af os ”dikteret” fra autoriteter. Det bringer noget gammelt op i mange – i alle tilfælde i mig – jeg føler min frihed er stækket. Jeg kan ikke give et knus, hvis jeg har et menneske jeg kan se trænger. Jo det kan jeg måske nok, men jeg kan mærke jeg får dårlig samvittighed, hvis jeg gør det eller hvis jeg ikke gør det… Det gør noget ved min essens – mine inderste værdier. Når frihed har en høj værdi i mig, mærker jeg det i mange sammenhænge og det gør noget ved mig, som jeg hele tiden må forholde mig til. Jeg føler mig privilegeret på mange måder, men som sagt mærker jeg også både mig selv og andre ekstra meget p.t.

Det er dejligt der nu åbnes lidt op for at kunne komme ud blandt andre igen. Det er svært for mange at være tvunget til at være i isolation – andre nyder det og dog??

Jeg har ikke nogen mening om, hvad der er rigtigt og forkert, men jeg vil opfordre alle til, at prøve at møde Jer selv i de følelser og reaktioner I får. Det er ofte svært, da vi ikke er vant til at anerkende de ”tunge og mørke” følelser. Det kan være skamfuldt ikke at føle man ”har styr på det” og endnu sværere, at række ud og bede om hjælp til at komme gennem dagene, når de er tunge og svære.

De fleste har måske brug for en pause i ny og næ – og at nogen bare lytter uden at ville fikse eller ”tale os væk fra det vi mærker”.

Hvis du på nogen måde kan give dig selv KÆRLIGHED, hvad det så end er for dig, så gør det!! Sukker hjælper ikke på den lange bane, men hvis en god stor is føles godt, så spis den og nyd den.

Vær ude i naturen – alt det du kan – den dømmer intet og heldigvis er i vi en skøn periode, hvor solen skinner og alt gror og blomstrer. Det kan også være næring for sjælen.

De dage hvor det er øv, så prøv at møde det og lad det fylde, så klinger det som regel af igen. Hvis ikke det bliver bedre, så ring enten til mig eller en anden du føler dig tryg ved at tale med.

DET BLIVER GODT IGEN <3 Det tror og håber jeg på <3

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.