VEDHOLDENDE ELLER STÆDIG?

Vedholdende eller stædig? Hvad skal der til for at udvikle sig og ændre vaner og dårlige mønstre. Dårlige – efter egen opfattelse – ikke efter min opfattelse 😊 vel at mærke.

Jeg har ofte kunder/klienter, som har svært ved at se sin egen udvikling. Tålmodighed er ofte den manglende ingrediens. Der er ofte et stort ønske med en hurtig ”helbredelse” – meget forståeligt. Dog kan en elefant sjældent sluges i en mundfuld. Når noget ændres, kan der ofte dukke andre problematikker op. Selvom man selv er nogenlunde klar til ændringer – er der ofte en flok omkring en (familie) for eksempel – der lige skal vænne sig til ændringen. Og interessant nok, så er det ofte os selv der mener vi skal vedblive i en rolle – når vi ændrer os – så gør omgivelserne det faktisk også – helt uproblematisk. Så vi er ofte den pilen lander på igen.

For mit eget vedkommende har mit psykiske og fysiske helbred ikke altid helt været i top. Jeg har ikke prioriteret, at lytte til hvad kroppen prøvede at kommunikere til mig. Jeg er heldig jeg voksede op på landet med sund og nærende kost, men jeg har bestemt ikke lært, hvordan man ellers lytter eller passer på sig selv. Ikke at mine forældre har villet mig noget ondt, men de havde heller ikke lært det, så hvordan skulle de vide hvordan. Deres liv handlede om at arbejde, så de kunne få deres liv som ”selvstændige” til at hænge sammen. De var dygtige til det og jeg er taknemmelig for det jeg HAR lært af dem. Resten har jeg kunnet arbejde med efterfølgende.

Jeg har gennem livet, kortvarigt ændret nogle ting vedr. kost, mindset, restitution o.s.v. OG vupti – så var jeg røget i de gamle mønstre igen. Når jeg var ked af det – tyede jeg til søde ting – en strategi jeg havde ”opfundet” da jeg som barn ikke helt følte mig elsket og set. Det virkede – præcis som ”at tisse i bukserne i frostvejr” – jeg følte 10 sekunders ”lykke” og så bøvlede jeg med hvad kroppen skulle arbejde med at ”skille sig af med” igen. Min fordøjelse og udskillelsesorganer var hårdt pressede og som jeg tidligere har skrevet om – så havde jeg i maaaaange år migræneanfald flere gange om måneden. Jeg gik til behandling og som sagt – lavede jeg lidt om lige i situationen, men grundlæggende gjorde jeg nøjagtig det samme som jeg hele tiden havde gjort. Spiste ikke det der var bedst for min krop og ikke mindst for min fordøjelse og lyttede ikke efter, når jeg var træt og brugt, men ”strammede ballerne” og fortsatte. Jeg havde en træls følgesvend ”min indre kritiker/eller kritiske stemme”, som hele tiden fortalte mig ”at jeg ikke kunne finde ud af at gøre noget godt nok”, at ”hvem var jeg at tro jeg skulle kunne ændre noget som helst”, at ”jeg bare skulle rette ind efter autoriteterne, de vidste nok bedst”, at ”man skal bare arbejde lidt ekstra, så lønner det sig nok”, at ”min krop var grim og det var jeg i øvrigt også” o.s.v. Det var en meget STOR modstander at kæmpe mod – eller det var i alle tilfælde min overbevisning i mange år. Jeg hilser stadig af og til på ”kritikeren”, men nu har lært at takke NEJ til de ”gode råd” og spørge mit hjerte i stedet.

Psykisk var jeg ”ude af mig selv” det meste af tiden, fordi jeg ikke kunne rumme at være i kroppen. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle stille op med det jeg mærkede. Trods mange års terapi og selvudvikling, hvor jeg lærte teoretisk, hvad der var godt og rigtigt for mig, formåede jeg ikke altid at stille mig selv de spørgsmål der kunne føre til afklaring – ej heller gav jeg mig selv tid nok til at vente på hvad ”svaret” kunne være. Så for mit eget vedkommende ER og HAR det været en lang proces, at kunne spise og leve, så det passer til mig.

En af de ting jeg ser som væsentlig i en forandringsproces – eller helbredelsesproces – er at være vedholdende. Intet ændrer sig fuldstændig fra det ene øjeblik til det andet. Det er et puslespil med uendelig mange brikker. Nogen gange kan få tiltag gøre en KÆMPE forskel. Andre gange skal der noget mere til. En ting jeg altid har fået skæld ud over som barn, var, at jeg var nysgerrig 😉 Det er jeg rigtig glad for nu 😊 fordi det hjælper mig til at vedblive at undre mig og være nysgerrig på nye ting. Der er mega mange dygtige mennesker, som er super gode til at forske og undersøge hvad sund mad, kosttilskud og mentale øvelser kan gøre ved os. Når jeg støder på noget der matcher mine værdier – omkring bæredygtighed, renhed, omsorg for naturen og os mennesker – så er jeg altid åben for at prøve det af. Mærke efter hvad det gør for mig og hvad det evt. kunne bidrage med for andre. Jeg tilbyder ofte muligheden for dem som jeg møder i mit liv – hvad enten det er arbejdslivet eller privat. Jeg har ikke nogen mening om, at det er noget de SKAL, men lader det være op til den enkelte om det kunne være et bidrag.

Når jeg sidder over for mine klienter er jeg vedholdende, men ikke dømmende overfor de valg de træffer. Jeg ser nok mulighederne før de selv gør, men det er helt op til det enkelte menneske om de vil give sig selv tid og plads nok til også selv at finde frem til dem – i samarbejde med mig. Det kræver mod og vedholdenhed at skabe en forandring. Just saying 😉 men når det lykkes og man selv kan mærke de forandringer der sker – SÅ er det magisk for de fleste. Måske en nedtonet magisk følelse, for ikke at være for meget, men dog magisk <3

En ting jeg undrer mig over er, at man ikke generelt i samfundet er mere optaget af at forebygge – i stedet for at forsøge at helbrede. Mange af mine klienter kunne have været forskånet for mange af de oplevelser de slås med nu, hvis det havde været en mulighed at de kunne have talt med nogen – længe før det hele væltede. Mange har været mega engagerede lærere, pædagoger, sygeplejersker, chefer, forældre, håndværkere eller noget helt andet – de har brændt for det de har lavet. De har alle haft særlige evner og har brugt en masse krudt på at ”redde verden” på en eller anden måde. Det er fantastiske mennesker – hver og en – og de har alle mærket signaler – før det gik helt galt og de evt. blev syge.

Jeg foreslog ledelsen, coaching for mine kolleger, da jeg var i praktik på et plejehjem for år tilbage. Jeg kunne se mine kolleger blev psykisk påvirkede af travlhed, psykisk arbejdsmiljø, krav fra ledelsen eller andet. Dygtige og engagerede medarbejdere, der før eller siden blev syge – ofte i længere tid. De kunne have fået hjælpen til at forblive autentiske og tro mod egne værdier og eget helbred – længe før, blot hvis de havde fået muligheden. Det havde garanteret været billigere både for dem, arbejdspladsen og samfundet på den lange bane.

Jeg elsker at arbejde med unge mennesker – bl.a. fordi de ofte har lidt bedre kontakt til dem selv. De kan være rystet ud af sig selv for en tid pga. ydre påvirkninger, men de er mega kloge og gode til at komme i kontakt med egne værdier – blot de bliver inspireret til at komme i kontakt med dem. De er vise og smukke med det de bidrager med her i verden <3

Så vedholdenhed er en væsentlig faktor for at kunne ændre noget i sit liv og en vis portion stædighed kan også være en god ide, blot det ikke bliver en forhindring for at kunne se lidt ud over “sin egen næsetip”. I walk my talk og er ret vild med det – både for mit eget vedkommende og også for dem der vælger at komme forbi MULIGHEDSCOACHING.DK, hvadenten det er “frivilligt” eller fordi nogen mener det er en god ide <3

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.